Opskriftsvideo: Sådan laver du (brom)bær-smoothie

Lær - hvordan du med enkle køkkenteknikker fjerner skaller og kerner fra brombær og laver en lækker, cremet smoothie, der er lettere at fordøje, når du har stomi

Mange bær har både en tyk hinde og små kerner, der kan være svære at fordøje, når man har stomi.

I videoen viser kokken Sarah Wilson, hvordan brombærrene kan koges med bagepulver og derefter stavblendes og sigtes, inden de bruges i en brombærsmoothie.

Teknikkerne er med til at blødgøre bærrenes struktur og fjerne skaller, kerner og andre grove dele for maven.

Du finder opskriften sammen med flere opskrifter og køkkenteknikker i kogebogen Et godt madliv med stomi og på Stomiguiden.dk.

Musik: Monique Hasbun - Epidemic Sound