Forrige artikle
Stomisygeplejesken Per: Ny kogebog skal gøre det lettere at spise fibre med stomi
Stomisygeplejesken Per: Ny kogebog skal gøre det lettere at spise fibre med stomi

Med de rette tilberedningsteknikker kan bær og frugt blive lettere at håndtere for fordøjelsessystemet. Få opskriften på en frisk brombærsmoothie fra Et godt madliv med stomi
Af redaktionen på stomiguiden.dk
Frugt og bær kan være en udfordring for nogle mennesker med stomi, blandt andet på grund af skræl, kerner og fibre. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de skal undgås.
I kogebogen Et godt madliv med stomi bruges forskellige køkkenteknikker til at bearbejde råvarerne og gøre dem lettere for tarmen at håndtere.
En af opskrifterne er en brombærsmoothie med blandt andet brombær, banan, æble og spinat. Opskriften kan også bruges med andre slags bær, så smoothien kan varieres efter smag og sæson.
Ingredienser til 2-3 portioner
250 g frosne brombær
1 ½ dl (150 g) vand
4 spsk (40 g) sukker
1 tsk (2 g) bagepulver
150 g banan
200 g skrællede æbler
30 g babyspinat
3 dl (300 g) kefir,
Vaniljesmag
Sådan gør du:
Smoothien er velegnet til at fryse ned.
Tip: Du kan koge en større portion bær og fryse dem i isterningebakker til senere brug.
Derfor er tilberedningen vigtig
Opskriften bruger flere teknikker til at bearbejde frugterne og gøre konsistensen mere ensartet.
Brombærrene koges med bagepulver, som er med til at blødgøre frugtens struktur og nedbryde fibrene. Derefter blendes bærrene, og kernerne fjernes ved at sigte blandingen.
Æblerne skrælles, så en del af de grove fibre fra skrællen fjernes. Til sidst blendes alle ingredienser grundigt, og smoothien sigtes endnu en gang for at fjerne resterende fibre og plantedele.
På den måde er både skrælning, varmebehandling, blendning og sigtning med til at nedbryde eller fjerne dele af frugternes fibre og give smoothien en blød og ensartet konsistens.
Velbekomme!
Foto: unsplash.com