(Billede: Privat)

‍

Drømmekarrieren blev bremset

‍
Tarmsygdommen var fra starten svær at dæmpe. Marie var dog fast besluttet på at afslutte sin HHX, så hun kunne flytte til London for at uddanne sig til makeupartist. Efter HHX flyttede hun til København for at begynde på religionsvidenskab. Hun lod samtidig sin passion for makeup og mode fylde så meget, som studiet og Colitis Ulcerosa tillod. Blot et år efter studiestart lykkedes det hende at blive selvstændig stylist.

‍

I 2013 blev Maries helbred markant forværret på grund af Colitis. Hun havde allerede forsøgt sig med binyrebarkhormoner af flere omgange, men hver gang hun stoppede behandlingen, blussede sygdommen op igen. Derudover oplevede hun bivirkninger som humørsvingninger, kvalme og et opsvulmet ansigt. Det betød, at hun tabte sig meget. Til sidst måtte hun sætte sin karriere som stylist og makeupartist på pause.

‍

Tarmen gik amok
‍

I november 2016 blev Marie indlagt, fordi hendes tarm var gået amok. Ved et tilfælde blev hun testet for kyssesyge, og det viste sig, at hun havde kyssesyge i tarmen. Hun måtte tilbage i binyrebarkhormonbehandling. I januar blev hun alvorligt syg igen og fik at vide, at der ikke var mere medicin, hun kunne prøve.

‍

Derefter forsøgte hun sig med alternative behandlinger, hun havde læst om på nettet – alt fra diæter til cannabisolie:
‍

– Jeg ville prøve alt, der kunne virke. Jeg ville ikke høre nogen sige bagefter: "Har du prøvet det og det?"

Jeg læste på Facebook, at cannabisolie skulle være fantastisk, men selv med tre gange den anbefalede dosis virkede det ikke.

‍

I marts 2017 blev CU’en så slem, at der ikke var andre løsninger end en operation. Marie kom til samtale på Hvidovre Hospital en mandag og fik allerede tid onsdag til at få fjernet tyktarmen:
‍

– Chancen for, at det ville blive godt igen, var ikke stor. Jeg lignede en hængt kat. De havde længe presset på med operationen, og jeg har ikke set mig tilbage siden.

‍

Seks måneder med stomi
‍

Marie var fra starten indstillet på at få lavet en J-pouch. Når man får lavet en J-pouch, kræver det tre operationer. Først fik hun lavet en ileostomi, som hun havde i tre måneder. Dernæst fik hun lavet en midlertidig loop ileostomi – også kaldet en dobbeltløbet stomi. Det betyder, at der føres en slynge af tarmen ud gennem huden, så der ved et snit opstår to udgange. Den ene udgang er til afføring, mens den anden udgang leder ned til dér, hvor J-pouchen blev lavet tre måneder senere.

‍

– Efter tre uger med stomi begyndte posen at lække. Når huden bliver irriteret, kan posen begynde at lække. Det krævede nogle ture ud på Hvidovre Hospital og tid til at finde de rigtige produkter. Der er jo masser at vælge imellem, og så kørte det ellers bare mega-nemt med ileostomien. Efter hævelsen faldt efter operationen, blev det nemt at passe den.

‍

Maries venner tog også godt imod hendes stomi. De var glade for at se, at hun havde det godt, og at hun nu havde mulighed for at komme ud igen. Som Marie siger:
‍

– Folk har sgu været rimelig large.

‍

Marie skulle også lære at være mere afslappet omkring stomien:

‍

– Det var grænseoverskridende. De første to dage skiftede sygeplejerskerne posen. Efter det skulle jeg selv være med til at skifte den, og det er fandme grænseoverskridende. Det kildede lidt i maven. Det blev sådan lidt svimmelt i starten at skulle se på den, men ret hurtigt vender man sig til det. Noget, der normalt ikke burde stikke ud den vej, gør det.

‍

Se også: Veninden Amalie: Jeg tænker aldrig over det

‍

I løbet af processen tabte Marie en del hår på grund af de krævende operationer, og hun var også uheldig at få tarmslyng. Men det var den rigtige beslutning for hende. Hun kunne tydeligt mærke bedring i kroppen. I september 2017 fik Marie lavet et reservoir ud af en meter tyndtarm, som kaldes en J-pouch. I alt nåede Marie at have stomi i seks måneder.

‍

– Jeg nåede da lige at tænke, om jeg bare skulle beholde stomien, fordi det gik så godt. Du kan ende med at gå på toilettet alt mellem fire og seksten gange om dagen. I forvejen gik jeg på toilettet seksten gange om dagen, så alt under det var bare fedt. Efter et halvt års tid landede jeg på syv gange om dagen.

‍

Stomien er ikke en begrænsning
‍

Da Marie kommer nærmere ind på oplevelserne med stomi, fortæller hun, at hun ofte ikke spiste lige før, hun skulle ud af døren:
‍

– Jeg vidste jo bare, at hvis jeg stressede bare det mindste over, hvor toilettet var, så skulle jeg på toilettet. Så det ændrede jo lige pludselig, at jeg bare kunne tage alle steder. Jeg skulle bare have en ekstra pose med.

‍

Maries interesse for mode led på ingen måde afsavn i de seks måneder, hun havde stomi. Inden stomien kunne hun nemlig ikke holde ud at have andet end træningsbukser på:
‍

– Stomien sad lige i bukselinningen – på godt og ondt. Når bukselinningen strammede, pruttede den ikke så højt, og den blev holdt på plads. Men det var heller ikke altid så rart. Jeg begyndte at gå i stramme bukser, købte mum-jeans og stramme t-shirts igen.

‍

Se også: Undertøj og stomi: Pænt og feminint

‍

I løbet af samme år fandt Marie også sin nuværende kæreste, selvom hun havde forventet, at kærlighedslivet skulle stå stille i de seks måneder med stomi. Da Stomiguiden.dk spørger, om hun har et råd til andre unge med stomi, siger hun:

– Man skal prøve at komme ud over sig selv. Lad være med at være alt for selvbevidst omkring det – man skal hygge sig, snakke med nogle folk, og man behøver ikke at sige det som det allerførste. Det er jo ikke det, der afgør, hvem man er. Hvis folk ikke kan forstå det, er det dem, den er galt med.