Stomiens verdenskort - Tørre tal, japanske toiletter og muslimske fatwaer

Stomiguiden.dk har prøvet at samle lidt info, der gør, at du i et par minutter kan undlade at bekymre dig om, hvad “hele verden” tænker om din stomi, og i stedet tænke lidt på stomi i hele verden.

Er du ny med stomi, tænker du nok meget på dig selv. Altså ikke at du er egoistisk eller noget, men når man pludselig har en pose med sin egen afføring på maven, er det sgu ikke så mærkeligt, at man funderer lidt over, hvad hele verden tænker om én, og hvad man egentlig skal tænke om sig selv.

Det kan være hårdt at rende rundt med alle de spørgsmål og tanker om sit liv, men det er nok også svært ikke at være ligeglad.

Anyway, det kan være sindssygt rart at hive sig selv ud af universets centrum nogle gange og se tingene lidt fra et andet perspektiv. “No man is an island,” som en gammel engelsk digter, der hed John, skrev engang.

Men hvor skal man starte? Det er ikke så nemt, som man tror, at finde info om stomi i hele verden. For eksempel er det åbenbart svært bare at tælle, hvem der har fået pose på. Selv i USA, hvor de ellers er glade for tal, har tidligere bud svinget mellem 450.000 til 800.000 mennesker med stomi, men ifølge den amerikanske stomiforening (USAs COPA) har over 750.000 amerikanere i dag en eller anden form for stomi. Det svarer til, hvis alle mennesker i København og Aarhus tilsammen havde stomi.

I Danmark regner man med, at der er mellem 10.000-12.000 mennesker med stomi, og at omkring 3.500-4.000 mennesker får en hvert år*. Til sammenligning får 13.000 mennesker stomi hvert år i Storbritannien.

Stomiens_Verdenskort_Opfinder

Ja, Danmark er jo et lille land, men i det mindste kan vi prale med, at stomiposen blev opfundet af en dansk sygeplejerske i 1954.

Stomiens_Verdenskort_Japan

Til gengæld er Japan helt klart i førertrøjen, når det gælder om at tage hensyn til stomister. I Japan har de nemlig indrettet en lang række offentlige toiletter med specielle vaske og redskaber, så de også er perfekte, hvis man har stomi.

Cependant, certains hommes qui ont utilisé les médicaments mentionnés ci-dessus ont développé un dysfonctionnement sexuel plus pharmaciefrance24 lorsqu'ils ont cessé de les prendre, ou cela s'est amélioré, de sorte qu'ils ne peuvent plus avoir d'érection du tout.

Stomiens_Verdenskort_Islam

Hos verdensreligionen Islam kan man også godt følge med japanerne, når det gælder om at vise hensyn. En officiel Fatwa-kommission (ja, den findes) i Egypten har nemlig lavet en fatwa (et godt råd fra muslimske religiøse ledere til, hvordan muslimer i hele verden bør forholde sig til konkrete spørgsmål), der vejleder muslimske stomister omkring bøn.

Der er i hvert fald mange stomister rundt omkring i verden til at tænke både på sig selv og andre og på fede opfindelser. Måske sidder du og tænker: ‘Hvad med de unge i hele denne stomi-verden?’.

Så kan vi i hvert fald fortælle, at ud af de ca. 4000, der hvert år får stomi i Danmark, er omkring 400 af dem under 40 år, og mange af dem, kan du møde i COPA Ungdom.

Det er da værd at tænke over.

Se også: Copa Ungdom: Vi vil have sammenholdet tilbage!

*Disse tal er dog forbundet med en vis usikkerhed, da man i Danmark ikke har noget centralt register, som opgør det præcise antal personer med stomi. Det skyldes bl.a., at operationerne, der fører til stomi, ikke anses som en "sygdom" i sig selv, men som en konsekvens af forskellige sygedomme. Derudover er stomien en midlertidig løsning for mange, da det er muligt mange gange at lægge stomien tilbage inde i maven efter noget tid. Derfor anslås det samlet antal for personer med stomi i Danmark til at være i mellem 10.000-12.000 - til trods for de mange årlige operationer.